Det går rigtigt godt for Samsung, som skovler penge ind på salg af sine smartphones af mærket “Galaxy”. Den succesfulde, sydkoreanske teknologi-gigant oplyser fredag, at den forventer et overskud på 42 milliarder kroner for månederne juli, august og september.

Det er mere, end markedsanalytikerne havde regnet med, og det er også fjerde rekordkvartal i træk for Samsung. Sammenlignet med samme periode sidste år er det næsten en fordobling af profitten.

Samsung, som har 206.000 ansatte, er verdens største producent af it-teknologi og verdens største producent af smartphones.

 

/ritzau/Reuters