I Odense har postbudene fået forbud mod at tale med folk på deres rute. Ledelsen mener, postbudene spilder deres tid med snak og sludder, og at de ikke er effektive nok.
Hvad bliver det næste? At bankrådgiveren ikke må tale med kunden, lægerne med patienterne, eller arbejdskollegaer med hinanden, osv.
Konkurrencen på at udbringe post er åbenbart blevet så hård, så nu er det effektivitet og penge, det handler om. Og måske ikke de menneskelige værdier.
I de gode gamle dage kom postbudet glad cyklende, og der var tid til en hyggelig sludder med kvinden, der gik derhjemme og passede huset. Og måske også en lille kop kaffe i ny og næ.
Men i dag er det forbudt at småsludre, hvis man overhovedet
skulle være så heldig at finde nogen hjemme.
Samtale er den form for kommunikation vi har kendt længst. Men det er blevet sværere og sværere at få tid til at tale sammen. Samtalen i det hele taget er blevet restrikteret. Med E-mailens opfindelse er vi begyndt at skrive sammen og over Internettet chatter man sammen – i stedet for at ringe op eller tage på besøg.
Selv mobiltelefonen er også blevet til et skrivende medium med opfindelsen af SMS beskeder.
Man siger, verden er blevet mindre. Men hvorfor er afstanden til naboen så blevet større?
Vi mailer til alle. Selv mine forældre er blevet koblet op. Jeg skriver til dem den ene dag. Og så ligger der en besked næste morgen, at de har det godt.
Det hele er kommet til at handle om tid og optimering. Ind imellem føler jeg mig som kaninen i Alice i eventyrland, der hopper rundt og ser på sit ur og siger:
“For sent, for sent, for sent, jeg kommer for sent“
Min bedste ven er jeg begyndt at skrive sammen med. Det er den eneste måde, vi kan få fat i hinanden. For alle har så travlt i dag.
Men måske burde vi lige stoppe op og spørge os selv om det er der, vi vil hen.
Jo mere vi arbejder, og jo mere vi tjener, jo mindre tid har vi til hinanden. Det er paradoksalt.
Næste gang burde man måske tage på besøg og sludre over en kop kaffe – og glemme alt om tid og penge.
For den tid, man bruger på samtale, er langt mere effektiv end at skrive sammen.
Så lad dog postbudet tale med de hjemmegående – de har sikkert også brug for lidt omsorg. Hvis det skulle betyde, at man skal sætte en krone mere på et postkort, er det så ikke også ok?