Samtaler fremmer forståelsen. Sådan faldt kommentaren forskellige steder i dagbladsbranchen, da dagbladene for et stykke tid siden valgte at samarbejde om at byde sig til som monopolbrydere på radio-området.
Pludselig sad ærkerivaler som Berlingske og Jyllands-Posten om samme bord. Men lige så meddelsomme dagbladene var omkring deres radiovisioner, lige så lidt meddelsomme var de omkring, hvor dyb en forståelse samtalerne ville kunne føre til. Som f.eks en fredsløsning mellem Berlingske og Jyllands-Posten.
Ikke desto mindre er branchen dog fuld af spekulationer om tilnærmelser mellem de to. Selvom der fortsat udelukkende er tale om rygter, så synes det dog klart, at radio-samarbejdet har skabt en kontakt. Om det så er nok til at bane vejen for en form for fredsløsning på den hidsige krig, der har floreret i en årrække, er dog en helt anden sag. Der er mange interesser på spil, som det fremgår af denne oversigt, hvor Markedsføring har prøvet at samle de mange spekulationer
Den primære slagmark findes i øjeblikket i Århus, hvor Stiftstidende gennem en fusion med Randers Amts Avis og en overgang til morgenavis skulle presse Jyllands-Posten og hæmme avisens aggressive fremfærd bl.a. i Hovedstaden. Det initiativ er dog gået så dårligt, at Jyllands-Posten i øjeblikket ser ud til at have fået en endnu stærkere hjemmebane, end avisen havde før. Reelt er der stort set kun et postdistrikt i Danmark, hvor avisen er størst. Men med lokal-udgaven JP Århus i spidsen buldrer avisen frem på det århusianske marked. Samtidig roder Århus Stiftstidende med nogle ubehageligt store underskud, og det bliver sværere og sværere at se, hvordan avisen skal komme ud af moradset. Og alle Jyllands-Postens våben har ikke engang ramt sine mål endnu. Tag f.eks. uddelingen af JP Århus i Århus Sporveje.

OVERRASKENDE REGNSKAB
Desuden går der hårdnakkede rygter på gulvet i bladhusene i Viby og København om, at Jyllands-Posten rent faktisk vil komme med et overraskende godt regnskab, når der holdes generalforsamling midt i juni. Der vil givet være røde tal på bundlinjen, men fjerner man de ekstraordinære udgifter i forbindelse med det store rationaliserings-projekt sidste år, så siger rygterne, at den primære drift vil se så god ud, at den vil overraske de fleste.
En sundere økonomi vil ikke gøre Jyllands-Posten mere medgørlig, og avisen ser da også ud til at tro så meget på, at man har styr på den århusianske krig, at man nu forbereder en ny slagmark. Datterselskabet Ejendomsavisen er gået ind på det fynske avismarked og har hugget de fleste ejendomsannoncer fra Fyens Stiftstidende gennem en aggressiv prispolitik. Det vil være nærliggende at gætte på, at næste skridt bliver en JP Odense.
Spørgsmålet er derfor, om Berlingske har noget at tilbyde Jyllands-Posten, som er så attraktivt, at samtaler kan give resultat. En mulighed handler om distribution. Jyllands-Posten vil givet kunne spare mange penge gennem en distributions-aftale i Hovedstaden med Bladkompagniet. I øjeblikket kører der to paralelle budkorps rundt i Hovedstaden. Men prisen for en distributionsaftale vil givet være en fredsløsning af en slags. Fremfærden på Fyn vil næppe være acceptabel i denne sammenhæng.
Men er det nok? Og hvis ikke, hvad har Berlingske ellers at tilbyde?
Desuden kan Berlingske ikke alene tilbyde Jyllands-Posten en sådan aftale, idet Politiken også er medejer af Bladkompagniet og givet også vil have en pris for at lukke Jyllands-Posten ind i varmen.

BERLINGSKES EJERFORHOLD
Hertil kommer så spillet om A.P. Møllers, Carlsbergs, Den Danske Banks og Unibanks aktier i Berlingske.
A.P. Møller har solgt sine aktier i aviskoncernen. Det må forventes, at også Carlsberg vil sælge, og det ligger fast, at Den Danske Bank, som i første omgang har overtaget en del af aktierne og nu har en meget stor andel, ikke vil fortsætte med en stor ejerandel af Berlingske-koncernen. Alt afhængig af udfaldet vil en ændring af Berlingskes ejerforhold kunne sætte en lavine i gang på det danske dagblads-marked og en kraftig ændring af de traditionelle fjendebilleder.
Salget af aktier i Berlingske giver desuden næring til et vedholdende – men ubekræftet – rygte i dagblads-kredse: Berlingske sælger Århus Stiftstidende til Jyllands-Posten. Det vil være en ordentlig kamel at sluge for Berlingske og medføre en meget betydelig styrkelse af Jyllands-Posten. På den anden side må aktierne forventes at være mange millioner mere værd uden det århusianske underskud. Og med Ole Scherfigs død er følelserne formodentlig væk i ejerkredsen. Nu handler det om betydelige værdier, og derfor handler det måske ikke så meget om, hvilken pris Berlingske vil have for en fredsløsning. Det er Berlingske, der er tvunget til at søge en fredsløsning, og spørgsmålet er så, hvilken pris man kan få Jyllands-Posten til at betale. Som f.eks. at avisen holder sig fra det sjællandske ejendomsmarked og trækker følehornene til sig på Fyn?
Der er næppe tvivl om, at det vil have stor værdi for Jyllands-Posten, hvis avisen får lov til at sætte sig på Århus og samtidig får sprængt Metropol-samarbejdet.

BT’S ROLLE
Men uagtet scenariet vil det for Berlingske givet være en god ide nøjagtig som Jyllands-Posten at have nogle trusler hængende i luften, som kan afblæses, hvis man i stedet finder en fredsløsning.
Her kan BT komme til at spille en rolle. Med chefredaktør Kristian Lund i spidsen vil BT gå på jagt efter morgenavisernes læsere, og i takt med, at avisen udvikler sig, kan den blive et våben i form af samdistribution med lokale blade.
Markedsføring erfarer, at der er lokale dagblade, som rent faktisk har fået en forespørgsel på, om de ville være interesseret i en sådan ordning. BT kan få øget sit oplag med mulighed for at øge annonceindtægterne, og samtidig kan de lokale aviser få styrket deres konkurrencekraft i forhold til bl.a. Jyllands-Posten.
Berlingske Tidende vil næppe være interessant som middel på samme måde. Dertil er avisen for københavner-orienteret.
Ingen tvivl om, at dagbladene godt kunne bruge at få frigivet ressourcer til at konkurrere mere med andre medier og medieudviklingen frem for hinanden.
Spørgsmålet er dog om krigen har været kørt så langt ud efterhånden, at der skal sluges for store kameler af parterne. Nok fremmer samtale forståelsen. Men der skal stadig være en lige stor motivation på begge sider af bordet til, at det bliver andet end snak.