Mediabureauet Sandberg Starcom opretter et Centre of Excellence indenfor mediakreativitet i Stockholm. Stockholmkontoret skal på nordisk niveau videreudvikle og implementere den kreative mediestrategiproces. Samtidig bliver Oslokontoret ansvarlig for at opbygge et kraftcenter indenfor området kommunikationseffekt –processer, målsætninger og ”modelling.”
– Placeringen af kraftcentre i henholdsvis Oslo og Stockholm sker bl.a. fordi vi her har senior medarbejdere med høj specialistkompetence indenfor disse områder. Rent organisatorisk indebærer dette, at vi får nordiske funktioner som skal arbejde på tværs af grænserne med vores medarbejdere i Danmark, Norge, Sverige og Finland, fuldstændig som med ansættelsen af vor Nordic Media Director, der er placeret i Danmark, siger Sandberg Starcoms danske direktør, Hans Theisen.