I forbindelse med den endelige etablering af mediebureauet Sandberg Starcoms nordiske organisation er Danmark nu på plads. En flytning til nye lokaler er planlagt.
– Inden længe flytter vi fra lokalerne på Holmen, hvor vi har delt faciliteter med Leo Burnett. Det føles rigtigt, selv om vi har en lang historie sammen med LB. Den kreative anvendelse af media er blevet både udfordret og stimuleret af det miljø, vi er vokset op i. Den del af arven tager vi selvfølgelig med os, fortæller adm. dir. Hans Theisen.
Sandberg Starcom tilbyder kreative og lønsomme løsninger indenfor alle kommunikations-kanaler I Norden, enten lokalt eller via projektsamarbejde med de relevante enheder indenfor gruppen. En Nordic Media Director er blevet ansat og starter med base i København. Til denne funktion er svenske Helen Landberg hentet hjem fra Starcom netværket i Prag.
Målet for Sandberg Starcom I Danmark er ikke overraskende vækst. Kravet til den danske organisation er ikke til at tage fejl af:
– Det giver sig selv: Med den investering, der ligger bag den nordiske etablering, er vækst den eneste farbare vej frem, udtaler Hans Theisen.
Sandberg Starcom Gruppen er en del af Starcom MediaVest Group, som er en af verdens største mediebureau virksomheder med en omsætning på 15.5 mia. US$ i år 2000 og 2500 ansatte. Starcom MediaVest Group indgår i Publicis. I Norden har Sandberg Starcom Gruppen 100 ansatte og omsætter for 1,1 mia. kr.