Han har gjort det før, og han vil gøre det igen. Råbe Roma midt imod. Nu er den kontroversielle instruktør Michael Moore igen på krigsstien, denne gang er det kapitalismen, der står for skud. ”Kapitalismen er en fiasko, ja. Kapitalismen har i løbet af de seneste år bevist, at den er en fiasko. Den øverste ene procent af den amerikanske befolkning ejer en større formue, end de nederste 95 procent tilsammen,” sagde Michael Moore til CNN’s Larry King. Han harcelerer nu over, at USAs største erhvervsledere har været for grådige og egoistiske, og når det går galt under deres selvskabte recession, hyler de og tigger regeringen og dermed skatteborgerne om hjælp. Det er i anledningen af hans nyeste film, ”Kapitalismen – En kærlighedshistorie” at Michael Moore er ude med sin visdom.
Berlingske Business side 17.