Efter debutudsendelsen af “Sandhedens Time” havde 431.000 seere, har TV3’s ”skandale”-program tabt pusten.
Således er godt 160.000 seere faldet fra, og programmet har nu omkring 260.000 seere. Samtidig har Lars Hjortshøj & Co. nu en share på omkring 13, hvor det første afsnit havde en for TV3 vanvittig share på 43
Ifølge TV3’s programdirektør, Morten Mogensen, er det en forventelig udvikling, og han er stadig mere end godt tilfreds med programmet.
– Et program, der kommer og larmer så meget, har selvfølgelig en stor nyhedsværdi, og det er naturligt, at sæsonpremieren scorede højere. Men programmet klarer sig stadig meget godt, og det rammer perfekt i målgruppen. Det overperformer faktisk, og vi er i kraftig dialog med produktionselskabet om at lave sæson 2, siger Morten Mogensen.
TV3 kan bruge weekenden på at glæde sig over at to af deres andre egenproduktioner klarer sig flot. ”2900 Happiness” vokser og er tæt 250.000 seere, og torsdagens afsnit af ”Mand til Mor” havde 210.000 seere.