SAS er måske reddet på den helt korte bane, efter at redningsplanen kom på plads i sidste måned, men flyselskabet kan allerede være i kapitalproblemer om et år, hvis der opstår uforudsete hændelser som askeskyer eller uheld.

Og pengekassen er helt lukket hos regeringerne i Danmark, Norge og Sverige.

Det står klart, efter at SAS i går afleverede et regnskab, som afslører, at egenkapitalen trods redningsplanen om blot et år kan være under pres. Samtidig understregede finansminister Bjarne Corydon (S) på et åbent samråd i finansudvalget, at staterne ikke kommer med yderligere støtte til SAS.

 

Business.dk