SAS ønsker ikke deltage i en konference om luftfartens fremtid i Skandinavien Konferencen afvikles på mandag og temaet er, hvorvidt og hvordan erhvervsliv og private fremover skal komme ud i verden fra Skandinavien. SAS optræder hverken som oplægsholder eller har tilmeldt en eneste medarbejder. Derfor er det oplægsholdere fra British Airways, Lufthansa og fagforeningerne samt trafikminister Lars Barfoed, der trækker læsset. Arrangørerne har tilbudt at flytte rundt på datoerne for konferencen, hvis det var timingen, der generede SAS, men det hjalp ikke noget.
– Den dagsorden og det tema synes vi ikke er passende at deltage i i den situation, selskabet befinder sig i for tiden, siger Mikkel Thrane, pressechef i SAS.
Dermed får begrebet flyverskjul en helt ny betydning.
Jyllands-Posten Erhverv side 2.