SAS har allerede i nogle uger været synlige på reklamefronten. Men det var et behov for at nuancere omtale af sensommerens prisudspil med en mindre forhøjelse af priserne.
Den nye og langsigtede strategi, der skal bringe selskabet i offensiven, blev lanceret på et pressemøde i dag, og i morgen bliver resultatet af forårets bureau-konkurrence så synligt. Halbye, Kaag & Thompson er blevet valgt som både overordnet bureau og SAS Danmarks bureau.
Første hug er en såkaldt præsentations-annonce, hvor SAS lancerer sin nye strategi, og derefter begynder kommunikationen så at folde sig ud.
Den nye strategi tager sigte på at sælge billetter til tre forskellige segmenter. Det stærkt prisfokuserede, hvor prisen er afgørende parameter. Et segment hvor man gerne vil betale noget mere for en mere effektiv samlet rejseoplevelse. Som f.eks. at man ikke behøver møde op i lufthavnen en time før afgang, men kan vente til 20 minutter før. Og endelig et segment, der minder om den gamle business-class, hvor den samlede comfort er i højsædet.
Den nye strategi indebærer, at SAS i langt højere grad skal sælge services oven i kerneproduktet at transportere folk fra A til B, og strategien rummer en række initiativer. som f.eks. at kunne tilbyde en eksklusiv sikkerheds-kontrol, forbedret mad og en garanti til de dyreste billetter om, at man aldrig sælger midter-sæder der hvor der er tre sæder ved siden af hinanden.
Læs mere om den nye strategi i det nye nummer af Markedsføring, der udkommer i morgen.