Det skandinaviske luftfartsselskab SAS har efterhånden kæmpet sig så langt ud af krisen, at selskabet nu igen vil satse på oversøiske ruter, skriver Jyllands-Posten. SAS har tidligere tabt penge på de lange ruter til Nordamerika og Asien, men ruterne flyves nu igen med overskud, og flyselskabet har sågar været nødsaget til at afvise flere kunder, fordi afgangene simpelthen har været udsolgt.
Det råder SAS nu bod på ved allerede fra vinterprogrammet at tage et af de fly, som selskabet satte i hangar, da man skulle spare, i brug igen. Flyet bliver sat ind på eksisterende destinationer, men SAS overvejer allerede fra 2011 at ekspandere med yderligere et fly – denne gang til nye destinationer.
Jyllands-Posten Erhverv side 3.