Når SAS ikke kan finde ud af at flyve til tiden, så koster det.En afgørelse fra Forbrugerklagenævnet fastslår, at det skandinaviske flyselskab skal betale erstatning til en forbruger, der ikke nåede sit krydstogt, fordi hans fly fra København til Barcelona var forsinket.
Den konkrete sag faldt ud til forbrugerens fordel, fordi SAS trods gentagne opfordringer ikke sørgede for at ombooke forbrugeren.
Flyet, der skulle afgå klokken 8.30 med ankomst klokken 11.00, var så forsinket, at forbrugeren ikke nåede sit krydstogtskib klokken 18.00, med det resultat at SAS nu skal 22.000 kroner i erstatning.
– Det er et klart eksempel på, at flyselskaberne ved forsinkelser og aflysninger skal gøre alt i deres magt for at få forbrugerne så hurtigt frem til deres destination som overhovedet muligt. Hvis de ikke gør dét, må de altså betale ved kasse ét. Som rejsende er det vigtigt, at man gør flyselskabet opmærksom på sine rettigheder og vigtigheden af, at man når frem til sit bestemmelsessted, siger Mads Mølgaard Bräuner, der er jurist i Forbrugerrådet.
ac