Ledelsen i det skandinaviske luftfartsselskab SAS anser selv selskabet for at stå på afgrundens rand. Derfor tager ledelsen hen over efteråret det endelige opgør med de 39 fagforeninger. Lykkedes forhandlingerne om afskedigelser af 1500 medarbejdere ikke samt en generel lønnedgang på 10-20 procent, truer ledelsen med at dreje nøglen om. Baggrunden er et meget dårligt andet kvartal, hvor SAS tabte 8 mio. kr. hver eneste dag.
– Vi er meget bange for efteråret, så derfor skal der ske en omkostningstilpasning, og det skal være nu. Det er tordnende klart, at vi ikke accepterer det omkostningsniveau, vi har nu, sagde bestyrelsesformanden for SAS, Fritz H. Schur i går. Han lovede selv at opgive sit bestyrelseshonorar, hvis fagforeningerne accpterede ledelsens ønsker.
Børsen side 4-5 og Berlingske Business side 3-5.