Efteråret har været givtigt for Mediacom. Tidligere landede gruppen på Skandinavisk plan Nordea (håndteres i Danmark af Mediabroker) og nu har SAS efter en konkurrence valgt at placere sit internationale budget hos bureauet.
Dermed bliver SAS d. 1. januar kunde hos Senior Vice President Jens Wittrup Willumsens gamle arbejdsplads. Han har tidligere været adm. dir. for Mediacom, men han afviser enhver form for spekulation i, at det har haft indflydelse på valget.
– Konkurrencen er kørt af en projektorganisation, og valget er truffet gennem en omfattende procedure, hvor man har stiftet kendskab til bureauerne gennem forskellige runder. Derefter har hver enkelt deltager i projekt-organisationen afgivet sin indstilling, og jeg er først for alvor kommet med i processen efter, at favoritten var udpeget. Jeg har et kendskab til branchen, som gjorde det naturligt for mig at deltage i kontraktforhandlingerne, siger Jens Wittrup Willumsen og tilføjer, at det har været et højt niveau, som SAS har været præsenteret for.
– Men det, der i sidste ende gjorde udslaget, var Mediacoms både skandinaviske og internationale organisation samt, at de i skilte sig ud på det forretningsmæssige fokus på medieplanlægningen. Det er fint med awareness og andre parametre, men det er den forretningsmæssige effekt, der er er virkelig interessant, siger Jens Wittrup Willumsen. fin