Få en overraskelse med hjem til dem du holder af eller forkæl dig selv.
Køb din næste flyrejse i 10 kilometers højde.
Sådan lyder det nyeste tilbud fra SAS Danmark, der fra 1. oktober for
første gang begynder at sælge sine egne billetter om bord på flyene.
SAS håber, at den nye lokkemad kan binde an som gaveidé eller
selvforkælelse hos kunder, der er på vej hjem fra en god rejse og allerede
tænker på at komme af sted igen.
– Vi ved fra mange af vores forretningsrejsende, at flyrejsen er et
tiltrængt pusterum, hvor man har tid og lyst til at overveje den næste
rejse eller gerne vil købe en overraskelse til familien. Og vi ved også
fra vores kunder på fritidsrejser, at noget af det første, der melder sig
i slutningen af en god rejse, er lysten til at komme af sted igen, siger
Ulrik Petersen fra SAS Surprice.
/ritzau/