SAS’ nye koncernchef hedder Mats Jansson. Han er 54 år gammel og har
senest været koncernchef for Axel Johnson AB. Mats Jansson begynder i SAS
1. januar 2007.
– Mats Jansson er en respekteret leder, som i 12 år har været koncernchef
for en række store nordiske og internationale virksomheder. Herunder
Catena/Bilia, Fazer og Axfood, siger SAS’ bestyrelsesformand Egil
Myklebust.
Axel Johnson AB har en omsætning på cirka 43 milliarder svenske kroner og
14.000 ansatte i 25 lande. Johnson-koncernen arbejder med alt fra
distribution af dagligvarer til industriprodukter.
– Mats Jansson er en leder med dokumenterede lederevner og erfaring fra
både forbruger- og business-to-business-sektoren. Han er vant til at
arbejde i brancher, der er kendetegnet ved store forandringer. Han er en
energisk, motiveret, sikker og åben person. Bestyrelsen er enig om, at han
er den rette chef for til at fortsætte udviklingen af SAS, siger Egil
Myklebust.
/ritzau/