“Samtaler på et bureau“ er Peter Møller-Holst’s bud på, hvordan udvalgte kampagner – muligvis – er blevet til.
Peter Møller-Holst er en gammel kending i og af reklamebranchen. Han har tidligere haft eget bureau. Specialerne er tekst – specielt replikbehandling – og AD. Han har i de sidste 13 år skrevet til landets revyer. Skriver også det såkaldt “morsomme“ stof til morsomme skuespillere (også i Norge og Sverige) samt show og satire til radio og TV. Træder ind imellem til, når reklamebranchen behøver kunstigt åndedræt med hensyn til tekster og reklamefilmmanuskripter, og har også undervist i replikbehandling på DRBskolen.


– Hør her. Vi har altså et foretagende, der giver SAS konkurrence til stregen: IC3-togene. Så vi er nødt til at vende det om og sige: Hvad har SAS som DSB ikke har?
– Vinger.
– Meget morsomt. Meget morsomt. Kors, hvor kan jeg ikke fordrage når du er morsom. Hvad er det SAS har?
– Det ved jeg ikke?
– Parkeringspladser!
– Parkeringspladser? Er det noget at reklamere for. Skulle vi ikke hellere fortælle lidt om flyvningen.
– Nej, vi skal ikke! Det er parkeringspladser, vi skal slå på. Nu kan folk komme et kvarter hurtigere til Kastrup med den nye, direkte motorvejsstrækning. Og så kan de parkere, når de skal flyve!
– Har de ikke kunnet det hele tiden?
– Jojo. Men nu kan de parkere endnu mere! Udgangspunktet er altså Parkeringspladser!
– Det forstår jeg ikke. Er det ikke vigtigere at slå på, at folk f.eks kommer hurtigere til Jylland med SAS, end hvis de tar’ toget med DSB?
– Undskyld, jeg nævner det, men det tror jeg folk ved.
– Men de vidste altså ikke, de kunne parkere derude?
– Jojo! Men vi skal fortælle dem om de nye parkeringspladser!
– Hvorfor det? Tror du ikke folk er ligeglade med om de er nye eller ej – bare de kan parkere?
– Hold nu op. De nye parkeringspladser gør det lettere og mere ukompliceret. Hvad ville du gøre, hvis du skulle med toget her fra hovedbane-gården? Der er ingen parkeringspladser i København!
– Hvad i alverden skulle jeg også med en parkeringsplads? Jeg ville spadsere eller tage en taxa eller en bus. Jeg kunne ikke drømme om at køre selv.
– Jo, du ville, for nu er du i bil, er du med! Lufthavnen gør det lettere, kan du ikke forstå det?
– Nej.
– Så gider jeg ikke at diskutere det. Du forstår det ikke. Du er ikke bilist. Kan du ikke forstå, at vi er nødt til at hægte kampagnen op på et eller andet – kom så med et bud!
– Hm. Okay. Hvad med en overskrift, der hedder: “Tænk på din bil, når du flyver!“
– Når du først sidder i flyvemaskinen, tænker du ikke på din bil.
– Hvad så med: “Tænk på din bil inden du flyver!“
– Lort i Snehvides lommer. Du skal ikke få folk til at tænke på deres bil. De skal tænke på at komme af med deres bil!
– Så har jeg den: “Sælg bilen og flyv!“
– Bevar mig vel, hvor jeg hader humor.
– Hvad så med en overskrift, der hedder: “Vi har noget, DSB ikke har!
– Ja…..hm…
– Og så en kæmpe slaglinie: Parkeringspladser!
– Jah….
– Og så nedenunder igen: “Og mange af dem er mer’ end nye!“
– Mer’ end nye? Hvordan kan de være mere end nye?
– Det var bare ligesom for at understrege det.
– Folk er ligeglade med om en parkeringsplads er ny eller gammel.
– Du sagde lige før, at –
– Det er lige meget, hvad jeg sagde før. Overskriften er heller ikke interessant nok. Vi skal gøre det mere spændende – anderledes. Hør her –
– Stop, jeg har det: “En plads til bilen er bedre end 10 på….“ Nåh, nej.
– Bevar mig vel. Nogen gange ville jeg ønske, du ikke kunne tale. Lad os begynde forfra. Altså: Banegården mangler noget, men hvad?
– Det ved jeg ikke – atmosfære?
– Det var ikke et spørgsmål. Det var overskriften!
– Overskriften? – Arh….jeg ved ikke…
– Nå, men det ved jeg. Er der noget, jeg har forstand på, er det overskrifter.
– Det går ikke. Jeg har læst et sted – jeg tror, det var David Ogilvy – han sagde, at man ikke skal stille spørgsmål i en overskrift.
– Fuck ham. Han er fortid. I dag kan man alt. Desuden er det ikke et spørgsmål. Det er en gåde. “Banegården mangler noget, men hvad?“
– Folk gider sgu da ikke at gætte gåder.
– Gu gør de så! Er det noget jeg har forstand på er det folk der gætter gåder. Og det her er en enorm fed gåde. Tjek lige denneher: “_oul kunne ikke finde en _lads til sin _eugeot“
– Hvorfor taler du så underligt?
– Hold nu op, der er det der er gåden. Hør nu efter! Hvad er det, der mangler. Der mangler et “P“! – “P“ for Parkering. Sæt P’et ind og du har løst gåden. En ramme omkring teksten med en lille åbning i bunden, og gæt hvad der kører ind i rammen – en lille rød bil – hvabehar! Spørg’ lige om det kører? Og nedenunder – ja, for sa’ten – nedenunder skriver vi: “Hvad er det vores indenrigslufthavne har i rigelige mængder – som kan være svært at finde i den indre by? Det er naturligvis parkeringspladser“. Gåde på gåde på gåde – ka’ du se ideen?
– Det er sgu da ikke nogen gåde, når man selv svarer på det!
– Jo, det er. Jeg gør det bare nemt for læseren.
– Jamen, vi har jo sagt det. Er det ikke at sige det samme flere gange?
– Sludder og vrøvl. Sådan noget kan ikke siges for tit. Og så noget kvik afrunding og den sædvanlige “Velkommen ombord“! Og så får de dødstødet i payoff’en: “Århus – København med SAS: kun 35 minutter!“
– Det holder ikke en meter. Maskinen lander ikke i Århus, den lander i Tirstrup. Og ved du hvad en taxa koster fra Tirstrup? Den koster sekshundrede og halvtreds kroner! Og det tar’ en røvfuld af tid. Det gør det også her på Sjælland. Jeg er ligeglad om den motorvej sparer mig et kvarter. Hvis du ikke bor på Amager, tar’ det to hundrede år at komme til Kastrup. Det tar’ tre hundrede år at vade fra parkeringshuset til indenrigs. Det tar’ fire hundrede år med flyvetur og forsinkelser fra Kastrup til Tirstrup, og det tar’ fem hundrede år at komme fra Tirstrup til Århus. Så inden jeg når frem, er jeg fyldt tusinde år og alt i alt har det med parkeringsafgift, flybilletter og taxa og rend mig i røven kostet det samme, som hvis jeg skulle købe et mellemstort rækkehus i Brønshøj.
– Tak for kaffe. Tak-tak. Tusinde tak! Med din opbyggelige indstilling, din optimistiske realitetssans, dit føjelige væsen og din pragtfulde humor, er du en sand gevinst for ethvert reklamebureau. Endnu engang tak – og mens vi er ved det – skriv nu bare den tekst, ikke!