Danske Saxo Bank med d’herrer Lars Seier Christensen og Kim Fournais i spidsen gik i starten af måneden i luften med en ny global reklamefilm.

som henvender sig til såkaldte “confident traders” – personer, der har erfaring med at handle, som ved meget om handel og finansmarkeder, og som typisk selv handler i flere aktivklasser.

For at gøre det, skal man have en vis formue at gøre godt med – og Saxo Bank har da også sidste år valgt i stigende grad at tale til de personer, der råder over rigtig store formuer – som i fx halve milliarder.

Og skal man have fat i dem, nytter det ikke med Google-reklamer. Så skal der helt anderledes greb til, lyder det ifølge Bloomberg News fra de to danske bank-grundlæggere.

Blandt de tiltag, Saxo Bank opererer med, er fx testkørsel af den svenske hyper-racer Koenigseggs seneste model (topfart 450 km/t) forud for årets udgave af den internationale bilmesse i Geneve, og bobslæde-kurser i St. Moritz under ledelse af  den tidligere verdensmester i sporten, Gregor Baumann.

– Det er ”relatively low cost”, men meget specielt (…) Hvis man vil i kontakt med store kunder og sikre sig henvisninger og anbefalinger, så er man nødt til at mødes med dem regelmæssigt og have det sjovt, siger Lars Seier Christensen til Bloomberg News og tilføjer:

– Vi har hidtil været meget fokuserede på vores elektroniske kanaler, men nu lægger vi noget af det fokus over på relationer…..