Markedet skal afdækkes, og ingen muligheder er udelukket – bortset fra, at TvDanmarks nye direktør helst skal være dansker.
– Og i et lille land som Danmark begrænser det selvfølgelig mulighederne, siger bestyrelses-formand, Jesper Boas Smith i en kommentar til, at TvDanmarks hidtidige direktør, Jesper Sehested Lund har valgt at gå af ved indgangen til januar.
– Vi har et godt ledelses-team og planerne for 2003 er på skinner, så der er ingen grund til at have travlt. Derfor vil vi sørge for at undersøge markedet i forhold til de udfordringer, selskabet står over for. Det skal vi nok have hjælp til udefra, og så vil vi træffe en beslutning, siger Jesper Boas Smith og tilføjer, at afdækningen af markedet for kandidater gælder både eksternt og internt.
Når han først kan gå i gang med at afdække markedet nu, skyldes det en aftale med Jesper Lund om, at begge parter “har siddet på hænderne” indtil offentliggørelsen af Jesper Lunds afgang. fin