Samlet fik SBS-kanalerne Kanal 4, Kanal 5 og 6’eren i februar en seerandel på 14 procent, hvilket er en stigning på ikke mindre end 11 procent i forhold til februar sidste år i den kommercielle målgruppe 15-50 år, oplyser stationen i en meddelelse.
Det er især den nye kanal, 6’eren, som bidrager til væksten. Kanalen havde en seerandel på 4,2 procent og var dermed den syvende største kommercielle tv-kanal i målgruppen, mænd 15-50 år. Programmerne på 6’eren er et miks af biler, sport, comedy, fight night, sci-fi og film.
– Det tegner til at blive endnu et godt SBS år. At 6’eren er kommet så flot fra start betyder, at de danske mænd har taget tv-kanalen til sig. Vi glæder os samtidig over, at vi formår at øge vores andel af seerne i en måned, hvor mange af vores egenproduktioner endnu ikke er lanceret, siger Henrik Ravn, adm. direktør i SBS TV.
sit