Kommunikationsvirksomheden Datagraf har udvidet direktionen og ansat den 39-årige Martin Axel som ny direktør for salg og marketing.

Martin Axel får ansvaret for en salgsorganisation bestående af 28 personer i København og Auning, der løser kommunikations- og marketingopgaver for blandt andre FDB, ISS, Københavns Kommune, SAS og Ældre Sagen.

Selv siger Martin Axel om sit nye job:
– Jeg glæder mig meget til at give mit bidrag til at få alle de kreative kompetencer i spil og skabe nye resultater for Datagrafs kunder. For mig er der ingen tvivl om, at vi har nogle unikke muligheder for på en gang at tjene og spare penge for kunderne, fordi digitale og traditionelle discipliner er smeltet sammen i én effektiv kommunikationsvirksomhed. Vi kan som én af de få reelt levere one-stop-shopping.

Martin Axel kommer fra en stilling som kontaktdirektør og partner i reklamebureauet Scanad Evolution Agency i Århus.

Den stilling fratrådte han umiddelbart før sommerferien sidste år, efter at have solgt sine aktier i Scanad til partneren Robert Rasmussen, der er forvejen er majoritetsejer i det århusianske bureau.

Martin Axels karriere siden cand. merc.-uddannelsen i Århus har i øvrigt budt på en række ledende salgs- og marketingposter på begge sider af bordet i virksomhederne PA Consulting Group, Grundfos og Ogilvy & Mather.

Læs videre - helt gratis!

For at kunne læse vores artikler beder vi dig om at tilmelde dig vores nyhedsbrev - så holder vi dig opdateret med de skarpeste indsigter og branchenyheder direkte i din indbakke. Helt gratis.

Indtast venligst fornavn.
Indtast venligst efternavn.
Indtast venligst korrekt e-mailadresse
Accepter venligst vores betingelser for at tilmelde dig