Efter at Folketinget har vedtaget den nye Tips- og Lottolov ­ gør den danske bookmaker Scandic opmærksom på lovens ”åbenlyse uretfærdigheder, manglede konsekvens og knægtelse af ytringsfriheden.” Bl.a. med et forbud mod annoncer i alle danske medier ­ og et vaskeægte berufsverbot, hvor personer med bopæl i Danmark kan straffes med fængsel i op til 1 år, hvis de arbejder for udenlandske bookmakere.
Der er lavet tre provokerende helsides annoncer, der fra i morgen kan ses i henholdsvis Tipsbladet, Urban, MetroXpress, BT og Eksta Bladet.
Scandic Bookmakers tog for 7 år siden kampen op med Dansk Tipstjeneste. Virksomheden har i dag mere end 10.000 danske kunder.
I øjeblikket afventer bookmakerbranchen dommen i en verserende sag ved EF-domstolen. Sagen handler om, at virksomhed som er lovlig i ét EU land, ikke kan kriminaliseres i et andet. Det forventes at der vil falde dom i sagen i løbet af et par måneder. pia