På grund af manglende billetsalg til den første ceremoni for Scandinavian Advertising Awards, der skulle være afholdt d. 17. januar i Stockholm, er arrangementet blevet aflyst.
Ifølge Black Crown, der står bag prisuddelingen, havde man håbet på at sælge mellem 100-120 billetter til ceremonien, men det mål er slet ikke nået.
– Vi har talt med flere bureauer for at finde årsagen til det manglende billetsalg, og ud fra det har vi kunnet konkludere, at de bureauer, der ikke er blevet nomineret, hverken har lyst eller interesse for til at deltage i ceremonien, siger Robert Langenberger fra Black Crown.
I stedet lancerer man et interaktivt Award Show, som vil blive broadcastet på www.blackcrown.se fra mandag d. 19. januar 2004. pia