Et slagsmål blandt Nordens største medieselskaber kan være under opsejling. Norske Schibsted har nu bekræftet, at det er dem, der står bag den seneste måneds opkøb af aktier i den svenske tv-station, TV4. Markedet er støvsuget for aktier efter, at Schibsted har købt 600.000 stk. repræsenterende ca. 5 pct. af TV4. Det fortæller den svenske avis, Affärsvärlden.
Schibsted har tidligere forsøgt at købe sig ind i Alma Media, der er største ejer i TV4. Bonnier er største ejer i Alma Media og næststørste ejer i TV4, og formodes at være dem, der blokerede for Schibsteds forsøg på at komme ind i Alma Media.
Det vides ikke, hvem der har solgt. MTG har tidligere nedbragt sin ejerandel i TV4 fra 20 til 15 pct. og står nu i en meget gunstig position, hvor man kan vælge at sælge hele posten til Bonnier. Eller at sælge 5 pct. til Schibsted, således at begge selskaber ville sidde med 10 pct. fin
Kilde: Resumé og Affärsvärlden