Et af Skandinaviens største medieselskaber, norske Schibsted sluttede året skidt. Resultatet for 4. kvartal blev 60 mio. kr. dårligere end sidste år og ventes at lande på plus 240 mio. kr. før goodwill og andre indtægter.
Årsagerne tilskrives både nylanceringer og en svag udvikling. Specielt i december har koncernen oplevet problemer på annoncer og oplag i både Sverige og Norge. Desuden belaster søgeportalen Sesam regnskabet med 33 mio. kr.