Som official sponsor af fodbold EM er Carlsberg i gang med at sætte det hold, der skal hjælpe med at aktivere sponsoratet af turneringen.
Og i dag offentliggjorde bryggeriet så, at rollen som såkaldt ”Global Ambassador” for Carlsberg i løbet af slutrunden i Polen og Ukraine til sommer besættes af ingen ringere end den mangeårige danske landsholds- og Manchester United-keeper, Peter Schmeichel.
– Det er en fantastisk mulighed for os at have Peter med på vores hold, siger Carlsbergs koncernchef, Jørgen Buhl Rasmussen og fortsætter: “Peter har ikke bare spillet fodbold på to af Carlsbergs største markeder – Danmark og England. Han er også en meget kendt personlighed på tværs af Carlsbergs nøglemarkeder i Europa og Asien. Peter vil spille en central rolle i at hjælpe os med at styrke Carlsberg-brandet og vores nye slogan ”That calls for a Carlsberg”.
Selv er Peter Schmeichel glad for at være ambassadør for Carlsberg – blandt andet fordi bryggeriet har sådan en stærk forbindelse til europæisk fodbold.
– Carlsberg er en af grundene til, at jeg fik chancen for at spille fodbold. Da jeg voksede op, drømte jeg om både at spille for mit land og for Manchester United. Dengang i 70’erne var Carlsberg allerede begyndt at investere i og støtte dansk foldbold – og det gjorde det muligt for mig at gøre karriere inden for fodboldverdenen. Efter mere end 20 år som sponsor for EM i fodbold har Carlsberg en fantastisk track record og har vist et stærkt commitment til fans, supportere og fodboldelskere, og jeg ser frem til nu at spille min rolle på holdet, siger han.
Carlsberg Danmarks sponsorchef Peter Giacomello kalder Peter Schmeichel for ”enhver sponsors drøm”:
– Han har ikke bare været med til at vinde fodbold-EM i 1992 for Danmark og sammen med Manchester United ”dream team” i 1999 at vinde UEFA Champions League, engelske Premier League og FA Cup. Peter har i dag etableret sig som en respekteret studievært, kommentator og foredragsholder både i Danmark og internationalt.
Som ambassadør for Carlsberg Group bliver Peter Schmeichel blandt andet involveret i mange dele af Carlsbergs aktiveringsprogrammer – herunder involvering af fans gennem Carlsbergs facebook-kampagne,
Fan Challenge.
Her får fans chancen for at være med ved EM og til sidst efter finalen at præsentere Carlsberg Man of the Match-prisen.
Peter Schmeichel vil også være aktiv i forhold til Carlsbergs medie og hospitality events både før og under turneringen.  
Hør Peter Schmeichel fortælle her:
/embed>