Danmarks største kvindelige popstjerne, Medina, kan mere end blot at sælge plader.
Hun kan også få danskerne til at købe sodavand.
Det skriver Metroxpress.
Siden Medina blev frontfigur for Schweppes’ reklamekampagner i 2011, har virksomheden således oplevet en fremgang både på salgs- og image-kontoen.
Antallet af danskere, der har drukket Schweppes inden for de seneste tre måneder, er steget med 10 procent i perioden, og danskernes kendskab til mærket er steget fra 91 procent til nuværende 98 procent.
Tidligere har sodavandsgiganten markedsført sig med internationale superstjerner som Nicole Kidman og Uma Thurman, men de havde ingen effekt i Danmark.
mx.dk