De fleste har i et eftertænksomt øjeblik stået og kigget op i luften, og spekuleret over, hvor de mange fly, som passerer henover himlen, er på vej hen.

Det har British Airways forsøgt at rode bod på med deres nye #LOOKUP-kampagne, som de har udviklet i samarbejde med Ogilvy 12th Floor og Clear Channel.

Kampagnen går i al sin enkelhed ud på, at man på to centrale placeringer, den ene i bydelen Chiswick og den anden på Piccadilly Circus i London, har opstilet digitale billboards, som er i stand til at spotte de fly, som flyver henover de kæmpemæssige skilte.

Det interessante er såmænd, at beskueren oplever, at der er fuld interaktion mellem fly og det digitale skilt, som bliver fodret med real-time data om flyenes destination og flynummer. Og historien bliver derudover glimrende fortalt, når et barn på skiltene peger på flyet og siger: ”Se, det er BA 475 fra Barcelona” og i samme øjeblik flyver British Airways’ fly fra Barcelona forbi.

Desuden udmærker kampagnen sig ved at holde fast i fortællingen, så når der står på skærmen, at det er BA 0234 fra Los Angeles, bliver det fulgt med et budskab som: ”Flyv med den nye A380 til Los Angeles”.

Den nye tiltag er en del af British Airways’ ”Magic of Flying”-kampagne, og ingen kan være i tvivl om, at magikken er tilstede, selvom illusionen selvfølgelig er tilvejebragt af digital teknologi.

Se i indslaget i toppen af artiklen hvordan de interaktive billboards fungerer.