Supermarkedskæden Rema 1000 topper for andet år i træk listen over de brands, som danske kvinder har det bedste indtryk af.
Det viser den årlige Brandindex-måling fra analysehuset YouGov, som generelt tegner et billede af kvinder som en forholdsvis brandloyal forbrugergruppe:
Kun et enkelt brand er røget ud på årets top 10-liste sammenlignet med sidste år: Chokoladebrandet Anthon Berg.
Søstrene Grene, som kom ind på kvindernes liste sidste år, overhaler i år LEGO og indtager dette års andenplads, mens MobilePay rykker to pladser frem.
Dermed ryger LEGO – som ellers i en årrække har siddet på tronen – ned fra nummer to til nummer fire.
Artiklen fortsætter under skemaet …
Rejsekort, burgere, DSB og JYSK
På listen over årets højdespringere indtager Rejsekort for tredje år i træk positionen som årets højdespringer-brand blandt danske kvinder.
Men også andre brands gør sig bemærket som højdespringere i år. Det gælder i den øverste ende McDonald’s, DSB, Burger King og JYSK.
De to burgerbrands rykker begge op fra en negativ score sidste år til en positiv i år, mens DSB’s hop opad fortsat efterlader brandet med en negativ score. Bare mindre negativ end sidste år.
Artiklen fortsætter under skemaet …
Unge kvinder trækker McD op
For McDonald’s vedkommende er der tale om et løft på 6,2 point i overordnet impression-score.
Og det er ifølge YouGovs segmenteringsværktøj, YouGov Profiles, især de unge kvinder på 18-29 år, der har en positiv opfattelse af McDonald’s – 33 procent mod 20 procent i generelle voksne befolkning.
Samme gruppe forbinder også i højere grad McDonald’s med god værdi for pengene sammenlignet med den generelle voksne befolkning (32 procent mod ni procent).
Og hvad med mændene?
Markedsføring bag YouGov om også at få listen over mændenes yndlingsbrands, og her er billedet ligesom hos kvinderne ikke meget ændret i forhold til sidste år: Otte ud af 10 brands på top 10-listen er de samme.
Interessant nok holder LEGO hos mændene stand på førstepladsen, og det samme gælder Rema 1000 på andenpladsen. Ud ryger BMW og B&O, mens Samsung og Volkswagen er nye på listen.
Fire ud af 10 af mændenes favoritbrands er biler, og så er der åbenbart et eller andet med smør: Lurpak-brandet rykker op fra en sjette til en tredjeplads blandt mændenes favoritbrands i år.
Her er mændenes top 10 (sidste års placering i parentes)
1. LEGO (1)
2. Rema 1000 (2)
3. Lurpak (6)
4. Audi (4)
5. Volvo (3)
6. Mercedes-Benz (5)
7. Volkswagen (NY)
8. MobilePay (8)
9. Samsung (NY)
10. DR