Se og Hør vandt oplagsmæssigt frem i oktober måned, hvor ugebladet steg med 13.000 til 206.300. I samme periode tabte BilledBladet terræn med et fald fra 208.800 til 200.500. Det viser de nye oplagstal for oktober fra Dansk Oplagskontrol.
Forklaringen skal formentlig findes i, at Se og Hør har vundet på den journalistiske linje omkring skilsmissen mellem Prins Joachim og Prinsesse Alexandra – samt at BilledBladet sidste år i oktober lå højt i forbindelse med offentliggørelsen af forlovelsen mellem Frederik og Mary. Tallene tyder således på, at Se og Hør er mest til skilsmisser mens BilledBladet er til de positive begivenheder – sådan lidt skarpt sat op.
Oplagstallene viser desuden, at Allers nye ugeblad nåede et oplag på 49.400, hvilket betyder, at den samlede ugebladsgruppe undgår et samlet oplagsfald, idet de fleste ugeblade faldt i oktober. Udover BilledBladet blev Ude og Hjemme, Ugebladet Søndag og Alt for Damerne noteret til fremgang. fin