Reklamefilmen “Gym” fra det amerikanske snackbrand Doritos kunne natten til mandag dansk tid løbe med titlen ”verdens mest sete reklame nogensinde”.
Ikke færre end 116,2 millioner seere havde øjenene på tv-skærmen, da Doritos-filmen rullede forbi i Super Bowl-finalens fjerde og sidste ”quarter”.
Det skriver adweek.com, som baserer sig på målinger fra The Nielsen Company.
Hertil kommer naturligvis efterfølgende sening via nettet.
Den næstmest sete Super Bowl-reklame var Audis ”Green Police”, mens den før kampen meget omtalte reklamefilm ”Hell Awaits” fra spilgiganten Electronic Arts nappede tredjepladsen.
Til gengæld udmøntede den enorme opmærksomhed, som længe før finalen blev tildelt filmen ”Tim Tebow”, sig ifølge Nielsens tal ikke i tilsvarende enorm interesse for at se reklamen under kampen.
Filmen fik overvældende opmærksomhed i dagen op til finalen, fordi afsenderen ”Focus on The Family” er abort-modstandere, hvilket også lå i filmens budskab – og den slags kan som bekendt hidse gemytterne op i ”Guds eget land”.
Ikke desto mindre blev filmen altså ifølge Nielsen den mindst sete under kampen.
Med Doristos’ rekord i antal seere, er den hidtidige – og 27 år gamle – seerrekord slået.
Den faldt tilbage i 1983, hvor Nielsen under sæsonens sidste afsnit af serien MASH målte sig til 108,9 millioner seere til en given reklameblok.
Se hele Nielsens måling af Super Bowl-reklamerne 2010
her.
Og her er den så.