En netop indgået aftale mellem SEB (Skandinaviska Enskilda Banken) og Dansk Tennis Forbund sikrer penge i kassen de næste tre år.
– At netop SEB har ønsket at indtage positionen sig som sponsordrivkraft for dansk tennis er en særlig glæde for DTF, for derved får tennissporten i Danmark ikke alene en solid økonomisk medspiller på banen, men også en uhyre engageret og markant samarbejdspartner, der brænder for tennis og bringer masser af visioner og handlekraft med sig, siger formand for Dansk Tennis Forbund, Henrik Klitvad.
SEB har gennem snart et århundrede ydet massiv sponsorstøtte og opbakning til tennissporten i Skandinavien – ikke mindst på ungdoms- og talentområdet – og det arbejde skal nu videreføres på dansk grund.
– Jeg er glad for, at det er lykkes at indgå aftalen med Dansk Tennis Forbund, som er inde i en meget positiv udvikling. SEB har globalt set valgt at fokusere på tennissporten som sponsorområde, og med vores sponsorat i dag kan vi støtte op om og sikre endnu bedre kår til det vigtige ungdomsarbejde, samtidig med at vi øger kendskabet til vores forretning og styrker vores brand i Danmark, siger administrerende direktør i SEB Pension, Per Klitgård.
Det er blandt andet talentarbejde, der skal satses på og blandt allerede planlagte tiltag er:
- SEB Next generation: Målrettet indsats i samarbejde med tennisklubberne. Omdrejningspunktet er det Internationale Tennisforbunds succesfulde ”Play and Stay” koncept, som introducerer børn under 14 år til indlæring, sundhed og ikke mindst glæden ved at spille tennis.
- SEB Tennis Cup: En landsdækkende single- og doubleturnering for børn og unge.
- SEB Talent Cup: En invitationsturnering for talenter, piger og drenge, under 18 år.