Før journaliststrejken på DR foregik 28,5 pct. af danskernes tv-sening på DR’s kanaler. Under den fire uger lange strejke faldt seerandelen til 22,5 pct. Men nu, tre uger efter at arbejdet gik i gang igen, er DR’s seerandel stort set på højde med tiden før strejken. Så de langvarige konsekvenser som nogen havde ventet, har altså ikke indfundet sig.
Derimod har DR’s TV-avis kl. 21 problemer med at opnå samme andel som før strejken. Før strejken lå den på 41 pct. nu ligger den på 31 pct.
DR opnåede i sidste uge, at fem af ugens mest sete programmer var DR-programmer. Nikolaj og Julie blev topscorer med 1,4 mio. seere.