Hele 202.000 seere fulgte torsdagens Royal League-kamp mellem FC København og Brøndby IF, som endte uafgjort 1-1. Dermed overgik kampen sidste års seertalsrekorder, som også var de to opgør mellem FC København og Brøndby med 192.000 og 172.000 seere, og blev det meste sete program på Kanal 5 siden UEFA Cup-opgøret mellem FC Barcelona og Brøndby i foråret 2004.
– Det er meget flotte seertal, som vi er utrolig glade for. Det viser, at de danske seere har taget Royal League til sig, og vi ser nu frem til de to kampe med FC København og Brøndby IF på søndag, siger programchef Martin Dalgaard.