De børsnoterede selskaber har aldrig tidligere været så parate og trimmede til vækst, som de er nu, viser en ny analyse fra Sydbank. Den dybe afgrund, de fleste koncernchefer kiggede ned i for et år siden, har fået de 33 største selskaber til at skære omkostninger væk for 24 mia. kr. i 2009. Derfor står de til at profitere meget kraftigt den dag væksten vender tilbage, mener Sydbank, der også vurderer, at omkostningerne for de største virksomheder er faldet med 30-40 pct. Det er primært på produktionssiden og i administrationen, der er sparet mere end 27.000 stillinger væk i de 33 største virksomheder. Fjernelsen af overflødigt fedt har været knap så markant på salgs-siden. Det ser ud til, at forskning og udvikling har været fredet, og det er fornuftigt, vurderer Sydbank, fordi det sikrer den langsigtede konkurrencevene på produktsiden.
Jyllands-Posten side 1 + 3.