Selvlært marketingchef: ”Jeg sad på melsækkene i bageriet og så min far bage”

Det har været meget i mine overvejelser. Havde jeg selv lyst til det? Jeg har set, hvor pivhamrende hårdt mine forældre og mine bedsteforældre har knoklet. Men da jeg blev ældre, havde jeg en kæmpe lyst til at se, hvad verden ellers bød på end bageriet. Jeg havde aldrig været ude andre steder.

Det lå ikke naturligt til mig at blive bager eller konditor. Det ville ellers være det naturlige. Men jeg skulle finde ud af, hvad jeg egentlig kunne bidrage med. Der var altid en plads til mig, men der var heller ikke noget pres. Derfor var det godt at prøve at lave noget andet. Da jeg blev færdig med gymnasiet, begyndte jeg at lave radio. Mediebranchen trak meget i mig. Jeg kom i praktik på en radiostation. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle. Jeg skulle bare have luft under vingerne. Jeg endte med at lave morgenradio i fire år, og det var perfekt, for jeg var vant til at stå tidligt op i bageriet.

Jeg ville gerne være journalist, men jeg kunne ikke komme ind på DMJX. Jeg begyndte derfor at læse dansk. Jeg er utålmodig, så jeg gjorde bare noget andet, der bragte mig tættere på det. Så ramte corona. Da vi stod der med bageriet og ikke anede, hvad der skulle ske, droppede jeg mit studie. Jeg kunne mærke, at alt andet var lige meget. Bagerblodet flød i årene på mig, og jeg ville gøre alt for at få os godt igennem.

Jeg var både på gulvet, jeg dækkede ind på kontoret, jeg svarede på kundehenvendelser og tog alle de roller, der skulle dækkes ind i en periode, hvor vi desværre også måtte sige farvel til folk. 

Jeg fandt ud af, hvor skide sjovt det er at være selvstændig. Og at jeg ikke skulle være bange for at have en plads. Når man kan lide, at hverdagen aldrig er ens, er det et fantastisk sted at være.

Dengang havde vi slet ikke en marketingafdeling. Men det blev der plads til under corona, som blev vores bedste år nogensinde, fordi man ikke kunne lave meget andet end at gå til bageren. Lige pludselig var der til en halv marketingstilling. Og så til en hel.

Det lå enormt naturligt til mig. Jeg har altid elsket at kommunikere. Jeg havde en hel masse ideer, når vi skulle lancere kampagner og nye produkter, som jeg har været heldig at få lov til at teste af. Jeg har altid været visuel og kreativ.

Jeg får meget direkte ris og ros, når folk hører mit navn. Det kan være, at de ikke var vilde med spandaueren, de købte i sidste uge. Eller at det var godt. Det er direkte feedback, og det er jeg stolt af.

Jeg skal huske, at jeg ikke er virksomheden, bare fordi jeg deler navn med den. Man er ikke selv kunden. Man kan i marketing og med produkterne godt komme til at tænke: Hvad kan jeg selv lide?  Men det skal jeg huske at adskille. Selvom jeg bliver forbundet meget direkte med Bodenhoffs, så er jeg ikke brandet. Og alle produkterne, vi tager ind, skal ikke være mit yndlingsprodukt.

Marketing er min flotte høje hat. Men det er egentlig stadig det, der fylder mindst på en uge for mig. Der er en masse spørgsmål, der skal besvares i en masse retninger. Skal der ændres i ingredienslisten på et produkt, får vi nye priser, er der en sag i kundeservice, der har brug for et ekstra blik. Vi lancerer også to nye boder i Tivoli i næste uge, men udtrykket er ikke helt på plads endnu. Det lander alt sammen her.

Det er en dynamisk hverdag med et meget åbent kontorlandskab. Der er mange store personligheder og mange ideer, der skal gribes. Jeg starter selv altid dagen med at få alle bestillinger i min inbox, så jeg har fingeren på pulsen om, hvad vi sælger i vores webshop og butikker. Vi er også lige gået i luften med vores nye webshop, som jeg har bygget helt fra bunden med Claude. Det er tredje version på fem år.

Vi har hyret ekstra marketingkræfter. Vi har to unge kvinder ansat på deltid, der står for vores sociale medier. De har bare fingeren mere på pulsen. Jeg må se mig udkonkurreret. Og så har vi en community manager, der planlægger alle de events, vi har.

Vi har både en børneklub, events for ældre, saunagus, løbeklub, bagekurser og en strikkeklub. Det har jeg arbejdet på det sidste års tid. Det går rigtigt godt, og det har taget mig med storm, at man kan gøre det som bagerforretning. Jeg sætter også meget pris på at møde kunderne på en måde, hvor det ikke handler direkte om salg.

Ved siden af er jeg vært og reporter på ESPN/Disney, hvor vi laver fodbolddækning af La Liga og Conference League. Jeg har været en kæmpe fodboldpige i mange år, og jeg savnede det meget, da det ikke var en del af mit liv. Jeg kan ikke selv spillet på højeste hylde, men jeg er heldig at få lov til at dække det. Og så er jeg også radiovært på The Voice i weekenden med mit musikprogram.

Det irriterende svar er, at det ikke har været super svært at balancere. Fodboldkampene ligger ofte om aftenen, så der tager jeg bare hen efter arbejdede. Og jeg sad nok alligevel i Parken, på Brøndby Stadion eller derhjemme og så fodbold. Det føles ikke rigtigt som et arbejde.

Der er ingen tvivl om, at mit arbejdsliv fylder meget. Det er en stor del af, hvordan jeg ser mig selv. Det arbejder jeg lidt med, for det skal ikke være altoverskyggende. Til marts skal jeg også være mor. Og jeg tror, det bliver sundt for mig at finde ud af, at livet også handler om noget andet. Nogle gange er det OK at stoppe op og være stolt af det, man har nået. Og være nærværende med de mennesker, man har omkring sig.

Min største styrke er min evige optimisme. Der er mange ting at forholde sig til hos os. Og mange mennesker at være leder for. Med den fart, vi har på, kræver det meget omstilling. Og tror jeg ikke på tingene, så gør de det heller ikke. Det er en måde, jeg også har besluttet mig for at være på.

Min største svaghed er min tålmodighed. Den eksisterer ikke rigtigt. Når vi får en idé, har jeg svært ved at lade den ligge. Også selvom tiden ikke altid er til at eksekvere lige nu.

Mit bedste karriereråd er at blive ved. Hvis der er noget, man drømmer om, så er alt muligt, hvis man ikke tager et nej for et nej og arbejder hårdt. Keep going og drøm stort. Det har hjulpet mig meget aldrig at give op.