Sepia Proximity har efter en bureau-konkurrence vundet opgaven at markedsføre Danske Bank over for erhvervslivet. Budgettet er vundet efter en konkurrence over for …&Co (der står for bankens privat-kommunikation) og pr-firmaet Advice.
– Ideen var at få bud fra firmaer med vidt forskellig tilgang til opgaven: massekommunikation, One-to-one og pr. …&Co bragte dog Tribal DDB ind i konkurrencen. Vi fik forskellige bud, men reelt bevægede de alle tre sig i samme retning. Vores konklusion har været, at nok er massekommunikation vigtig, men når det gælder erhvervslivet, så arbejder vi med mere afgrænsede områder, hvor One-to-one er det vigtigste. Derfor er det vores udgangspunkt, og så må vi arbejde på at sikre en sammenhæng med massekommunikationen, siger Steen Reeslev, der er chef for Danske Banks samlede kommunikations-afdeling.
Sepia og Danske Bank er dog ikke nye bekendtskaber. Bureauet har tidligere hjulpet med både Realkredit Danmark, Danica og visse opgaver for Danske Bank. fin