HYPERLINK mailto:pias@m-f.dk pias@m-f.dk
Den 1. juli flytter Sepia/Proximity ind til BBDO i St. Kongensgade. Det er første skridt i etableringen af et kompetencehus, hvor 80 medarbejdere og fire kompetencer fra fire forskellige bureauer samles under et tag.
Udover Sepia/Proximity og BBDO rummer huset også webbureauet Atmosphere og virksomheden Iconology, men bofællesskabet betyder ikke, at huset skal markedsførers som ét brand:
– Vi er hver i sær ét firma, og målet er, at hver af de kompetencer vi kan tilbyde er ét brand, der skal være blandt de bedste. Nogle kunder vil synes, at det er interessant, mens andre kun vil benytte sig af en eller flere af de discipliner vi kan tilbyde, siger adm. direktør Jan Olsen fra Sepia Proximity og tilføjer:
– Fremtiden betyder ét s tort kompentencehus, men der vil ikke være nogen ændringer i den ejermæssige struktur, ligesom vi heller ikke vil sidde i hinandens bestyrelser. Fællesskabet vil udover kompetencerne betyde en fælles kantine og reception, men ikke, at vi vil komme til at løbe hinanden på døren hele tiden.
– I vores fælles hus kan vi som selvstændige bureauer og brands tilbyde kunden alle kompetencer, og det forventer stadig flere kunder. I dag kommer 20-25 pct. af vores omsætning allerede fra fælles kunder, ligesom vi også har vundet flere bureaukonkurrencer sammen. Senest Danmarks Turistråd og Øresundsregionen, siger BBDO’s adm. direktør, Juliane Meulengracht.
– Men igen, det er vigtigt at understrege, at BDDO’s og Sepia’s helt overordnede mål er at udvikle egne kunder, der heller ikke vil komme til at mærke nogen synlige ændringer. Det handler om, at vi nu kan give kunderne en yderligere mulighed for at vælge kompetencer til, hvis det er er det de ønsker, understreger Juliane Meulengracht.
Bofællesskabet mellem Sepia/Proxi mity og BBDO er en international tendens, hvor bureauerne i andre lande også er flyttet tættere på hinanden.
– Efter fem år i Hammerhusgade er vores lejemål ved at udløbe og vi har længe set os om efter en ny adresse. Derfor er det bl.a. oplagt at flytte hen til BBDO, der både har pladsen og en fornuftig kvadratmeterpris, siger Jan Olsen.
Begge direktører har positive forventninger til både omsætning og indtjening i 2003, om end man ikke venter store vækstrater:
– Markedet er fortsat afventende, men de første lyspunkter er begyndt at vise sig, siger de to direktører.
Reklamebureauet BBDO I/S er i dag ejet 80 pct. af BBDO Danmark A/S og de øvrige 20 pct. af ledende medarbejdere. Sepia/Proximity er ejet 36 pct. af BBDO Danmark A/S, mens majoriteten er ejet af partnere i virksomheden.