Historien om Tjeck er historien om drengene fra Nordjylland, der tog kampen op med København og lavede et magasin, fordi de var overbevist om, at der i Danmark var både læsere og et annoncemarked for et ungdomsmagasin, der ikke var en gang overfladisk vrøvl, men et med substans.
Historien begynder i Ålborg, hvor en ung mand ved navn Anders Bruun, der allerede i 1986 var blevet “bidt“ af tryksværten og havde startet studieblade som Kræmmerhuset (Handelshøjskolen i København) og Universitetsavisen, København. Studieblade som stadig eksister. På selv samme tidspunkt var Chili, i den anden ende af landet, så småt gået i gang som et nyt og gratis ungdomsmagasin.
Om sommeren, fem år efter, begyndte Tjeck. Prøvenummeret kom i februar 1992, og derefter lå magasinet på skolerne i maj 1992. Bagtroppen bestod af seks personer med base i Ålborg, bortset fra en enkelt, som tog sig af den københavnske redaktion.
Grundideen var at udgive et magasin til unge, der var meget bedre end Chili og alle de andre. Man var sikker på, at der var et annoncemarked for et medie, der ikke var plat, men et mediekoncept der kunne oversættes til at være en “slags“ Press for en yngre målgruppe. Og med et indhold der fordelte sig på 25 procent seriøsitet og 75 procent underholdning.
Journalisterne skulle være personligheder, der havde noget “mellem ørene“ og kunne andet end holde på en mikrofon.

KONTRAKTANSATTE “AMBASSADøRER“
Tjeck blev i starten trykt på avispapir og udkom de første tre gange i 150.000 eksemplarer. Man forsøgte at sælge 25.000 gennem kiosker (hver anden måned). Det holdt også kun tre numre. Efter et halvt år var “melodien“ blevet fundet. Oplaget blev sat til 75.000 pr. måned og det blev et 100 procent gratis medie.
– Tjeck har primært overlevet fordi læserne gider læse bladet. Vi har søgt at lave en journalistisk research og skrivestil, der er i øjenhøjde med målgruppen, nemlig de 17-26-årige, siger Anders Bruun, Tjecks ansvarlige udgiver.
Han understreger, at det for et gratis blad er alfa og omega, at distributionen er 110 procent i orden. Kun på den måde kan annoncørerne får noget ud af at annoncere i bladet.
– De skal kunne stole på, at de får, hvad de betaler for. Vi løste det på den måde, at de kontraktansatte “ambassadører“ rundt om på skolerne ikke blot en tilfældig elevrådsformand, som det dengang var kutyme og til dels stadig er. Vi sendte selv folk ud og afleverede bladene og reklamematerialer. På den måde var vi sikre på, at de ikke havnede i et hjørne, siger han.
Tjeck var fra provinsen og vandt derfor provinsen først. Bladet blev det første rigtige landsdækkende magasin, der nåede længere end til Valby Bakke og de tre store provinsbyer.
– Vi blev størst på distributionen til både gymnasier og universiteter. Vores styrke blev også, at en professionel mediaplanlægning og en bevidsthed omkring unges adfærd blev standard i reklamebranchen. Det var ikke længere nok alene at være 4-farvet og glittet. Et blad skulle være sagligt og have et højt journalistisk indhold.

ROBINSON MAGASIN
Som bladudgiver er det vigtigt, at der opereres med flere holdbare dimensioner såvel on- som offline. Det er derfor ifølge Anders Bruun ikke nok kun at lave blade. Der skal andre ydelser til for at nå læserne. Det kan fx være events, sampling og tilsvarende reklame additiver.
– De næste to-tre år vil vi komme til at se en glidning fra købeblade til gratisblade. Omdrejningspunktet bliver de vertikale, koncentrerede media. Såkaldte 3. generations webmedier, og det bliver allerede fra næste år, forudser Anders Brunn, der tror at gratis blade vil leve på annonceindtægter og via en-til-en kommunikation med internettet som det daglige bindemiddel, modsat den massekommunikation son vi ser i dag.
Der vil derfor komme flere nye gratis media, blot ikke fra subkulturerne.
– Måske bliver det næste seriøse gratisblad til de “ældste unge“ mellem 25- 40 år. De vil ha’ noget de kan forstå og opnå, ikke det de kun kan drømme om. Eller måske et gratis medie, der er baseret på serier fra TV-kanalerne. En slags “Robinson effekt“. En kombination af TV og et “Robinson Magasin “, som i en form for multimedie oplevelse vil kunne blive et ad-hoc magasin, der kan leve lige så længere, der er penge/annoncører til det.

EUROMAN LUKKER
Det tager tre år at banke et gratis blad ind, derfor vurderer Anders Brunn, at der fremover kun kommer gratis blade fra de store spillere. Måske aktører som Egmont, Aller og Bonniers. Mediehuse, som op igennem 90’erne, har været bange for gratismedia- konceptet.
Men som det ser ud i dag tror han mange af “gratisbladene“ er lige så godt dækkende på både indhold og distribution, og ofte endda bedre end en række købeblade.
– I dag tænker unge sig virkelig om, inden de giver penge for et magasin. De samme krav og forventninger vil de have, når “de unge“ ikke er unge længere. Bruttoomsætningen i ungdomssegmenter er omkring 100 millioner. Alene det, skulle vel være nok til at man gav det en tanke, hvis det da ikke er for sent, siger Anders Brunn, der tror både Chili og Tjeck kan overleve i fremtiden. Til gengæld tror han ikke FilmGuiden har en chance, kun hvis det bliver et synergiprodukt med sampling og biograf. Gaffa vurderer han også til at være for sårbare som et selvstændigt produkt.
– Og skal vi vædde: enten lukker Euroman/Eurowoman som det næste, eller også bliver de “gratis“. Hvis det sker, vil Egmont meget hurtigt kunne overtage hele bladmarkedet. Men måske er de ikke modige nok til at tænke tanken til ende.

BOX


HISTORIK
1992 Første nummer af TJECK. 2 sektioner, 1 debat og 1 underholdning
1993 Samarbejde med Roskilde Festival
1996 Tjeck ændrer form til “magazin“ format. 60.000 i oplag og 100.000 læsere
1997 75.000 i oplag og 137.000 læsere
1998 165.000 læsere
1999 Samarbejde med LO. 260.000 læsere
2000 120.000 i oplag. Heraf 60.000 abonnenter og 270.000 læsere
2001 130.000 i oplag – 300.000 læsere