Plastindustriens kampagne omfatter også avis til alle folkeskoleelever og en ny webside: blivplastmager.dk
Elevkampagnen fra plastindustrien er et tiltag for at vende mange års glidende tilbagegang i elevoptaget for plastbranchen. Den lavere søgning til den 4 årige plastmageruddannelse skyldes bl.a. de faldende ungdomsårgange og øget søgning til gymnasiet.
Det har nu fået brancheforeningen til at reagere med den nye elevkampagne.
– Vi gør det ved konkret at lancere en integreret elevkampagne, som indeholder en uddannelsesavis til alle folkeskoleelever i 9-10. klasse, der suppleres med radiospots og en hjemmeside blivplastmager.dk, fortæller Peter Skov, direktør for Plastindustrien i Danmark, brancheforeningen for danske plastvirksomheder.
Plastindustriens ønske med elevkampagnen er at øge sin andel af stærke unge, som søger de faglige uddannelser såsom tømrer, elektriker, mekaniker m.v. pia