I sidste uge besluttede bestyrelsen bag Shevita sig for at fyre direktør Janne Pamsgaard. Sammen med hende forsvandt også et par andre ledende medarbejdere bl.a. sitets webmaster. Rygter om sammenlægning med andre sites og blandt andet andre kvindesites tager til.
– I de sidste to måneder har vi været i kontakt med de fleste i markedet bl.a. også de store medieselskaber. Men skal det blive til noget stort, skal man have fællesbestræbelser, siger Peter Kragh Halling, bestyrelsesformanden og konstitueret direktør for Shevita. Han indrømmer, at man varmer op til noget, men at det ikke på plads endnu.
Ifølge rygter har der været planer om at lægge Shevita sammen med det nye kvindesite Whycare. Peter Kragh Halling oplyser, at man har forhandlet med Whycare, men at der ikke er noget på plads.
Malene Brandt, direktør for Whycare, har ingen kommentarer til rygterne om sammenlægning.
jür