The Media Edge er fortsat mediebureau for Schulstad, og der er ikke truffet nogen beslutning om at skifte. Således afviser marketingchef Peter Gram Møller rygter om, at der skulle være en konkurrence i gang om brødkoncernens mediebudget.
Han bekræfter dog, at der har været en række møder med mediebureauer.
– Vi er et nyt hold, og i den forbindelse var der nogle mediebureauer, som ønskede at give os en præsentation. Det accepterede vi, og har desuden søgt en præsentation fra de fleste andre. Men jeg ser det mere som en proces, hvor vi som nyt hold fik mulighed for at blive opdateret på markedet, siger Peter Gram Møller. Samtalerne vil selvfølgelig blive evalueret, men Peter Gram Møller oplyser samtidig, at der er planlagt møder med The Media Edge med henblik på planerne for 2002. fin