Apple har afvist Ekstra Bladets applikationer til iPhone og iPad på grund af Side 9-Pigen. Men både britiske The Sun og tyske Bild må gerne vise afklædte damer i deres applikationer. Det er diskrimination, mener Dansk Folkeparties EU-parlamentariker Morten Messerschmidt, der nu rejser sagen over for EU-kommissionen.
– Alle produkter skal behandles lige og efter de samme regler. Når man først har accepteret lignende indhold for eksempel hos The Sun, så er det åbenlys diskrimination, når Ekstra Bladet ikke bliver tilladt. Alle aktører på et frit marked skal have ens vilkår, og så er jeg fuldstændig ligeglad med, om de sælger rugbrød eller letpåklædte kvinder, siger Morten Messerschmidt til Politiken.
EU-kommissionen har flere gange været opmærksom på virksomheders misbrug af markedsandele, og derfor tror Morten Messerschmidt, at Apple står med en tabersag.