Nu er det ved at være sidste chance for at sende kampagner ind, der kan deltage i konkurrencen om prisen som bedste internetreklame i 2005. Deadline for kampagner er nemlig på tirsdag den 10. januar.
Den 2. februar uddeler FDIM priser til bureauer og annoncører bag de bedste internetreklamer i året der er gået. En jury bestående af en række topfolk fra interaktive bureauer og mediabureauer uddeler priser i en række kategorier – fra bedste kreative kampagne over bedste effekt på søgeord til bedste jobkampagne.
På www.dia06.dk kan du læse mere om kategorierne og juryen – og om hvordan du tilmelder din kampagne til konkurrencen. jl