Tyske Siemens er trukket i arbejdstøjet for at sikre en forlængelse af vitale støtteordninger til vindmølleindustrien i USA.
Det skrev Financial Times søndag.
Ifølge chefen for Siemens’ globale energiforretning, Lisa Davis, er vindkraft tæt på, men endnu ikke i mål i forhold til at være konkurrencedygtigt med andre energiformer.
Meldingen fra Lisa Davis kommer netop som vindmølleindustrien har indledt sit årlige arbejde med at opfordre politikerne til at forlænge vigtige støtteprogrammer, heriblandt den såkaldte PTC-ordning.
En stribe medlemmer af Repræsentanternes Hus præsenterede for nyligt et lovforslag, der skal forlænge skatterabatordningen til slutningen af 2016.
/ritzau/FINANS