Siemens er ifølge Bloomberg i gang med at undersøge mulighederne for at sælge koncernens mikrobiologi-division.
Kilder tæt på sagen siger til Bloomberg, at den tyske industrikæmpe har hyret en bank til at finde potentielle købere til divisionen, der kunne indbringe mellem 1,61 mia. kr. og 3,23 mia. kr.
BioMerieux, en fransk producent af HIV- og hepatitis-tests, skulle angiveligt være interesseret i at købe enheden, der laver udstyr til bakteriel identifikation og antibiotisk følsomhedstestning.
Salget skulle i givet fald være en del af en større omstrukturering af koncernen.
Bloomberg/epn.dk