Siemens’ Wind Power-division oplevede en fordobling af ordreindgangen og en forbedring af både top- og bundlinje i første kvartal af Siemens’ skæve regnskabsår.
Justeres der for valutaeffekter, steg ordreindgangen hele 100 pct. i forhold til samme kvartal sidste år og landede på 2,26 mia. euro. Siemens skriver dog i regnskabet, at fordoblingen skal ses i lyset af det svage ordreindtag i samme kvartal sidste år, hvor investeringerne var præget af usikkerheden omkring den amerikanske PTC-ordning.
Alt i alt endte nettooverskuddet i Siemens Wind Power på 63 mio. euro, en forbedring på godt 20 pct. fra 52 mio. euro i første kvartal af 2012/2013.
/ritzau/FINANS