Ghost- og scamads har fået egen festival. Den hedder Ghost og vil løbe af stablen for første gang d. 31. oktober i år. Men ifølge Ad-rag.com, findes der allerede et magasin med samme navn og koncept. Et magasin der bliver produceret i Brasilien og som udkom første gang i februar i år.
En af idémændene bag Ghost festivalen, James Lanham, der er redaktør af prisma:magazine, mener ikke, at det er noget problem, da det er to vidt forskellige ting…!
Og ikke nok med det. I dag modtog Markedsføring et brev fra en dansk virksomhed med navnet ”Ghost”. Virksomheden laver 3D reklamefilm, og deres logo ligner til forveksling Ghost festivalens logo.
Man kan da kun konkludere at for en festival, der vil fremme nye og unikke kreative ideer, har de vist, mildest talt, selv lidt svært ved at leve op til deres eget koncept! pia