Efter godt tre år som direktør forlader Simon Hansen den 1. juli Statens Information for at få foden under eget bord. Simon Hansen vil starte egen virksomhed for at arbejde med kommunikationsrådgivning over for den offentlige sektor.
– Jeg har været ansat i SI i tre et halvt år og det er personlig rekord, men jeg føler, at jeg nu har nået de mål jeg satte mig for mit arbejde her. SI fusionerer med Telestyrelsen og får fremover Danmark’s IT-politiske udvikling som hovedområde. Det er et spændende projekt, men jeg har altså mere lyst til at beskæftige mig med kommunikation, siger Simon Hansen.
Det er endnu ikke fastlagt, præcist hvordan konstruktionen i Simon Hansen nye virksomhed bliver, men han forventer at den kommer til at bygge på en række netværkssamarbejder, hvor man kobler mennesker med særlige specialer sammen om opgaverne.