Hvad er din bolig værd? Med den nye BoligVærdi App fra Nybolig kan boligejere få et skarpt bud på værdien af boligen indenfor 24 timer – og app’en hitter blandt boligejerne.

BoligVærdi App’en blev lanceret for lidt over 3 måneder siden, og allerede nu har omkring 20.000 hentet app’en – og med 100 nye downloads hver dag er tempoet fortsat højt.

– Vi er de første i branchen, der tilbyder denne løsning, og den enorme interesse viser, at vi har fat i noget meget interessant og relevant i forhold til boligejerne, siger Lene Qvist, direktør i Nybolig.

Konceptet bag app’en er simpelt: Man indtaster sin adresse, tager op til 10 fotos af sin bolig med sin smartphone og trykker send. Oplysningerne sendes automatisk til den lokale Nybolig-mægler, og inden for 24 timer modtager man et estimat på værdien af boligen.

Det særlige ved BoligVærdi er, at estimaterne ikke er maskinelle beregninger, men skarpe bud på en værdi udarbejdet individuelt af Nyboligs ejendomsmæglere, der trækker på et indgående lokalkendskab. Nybolig er landsdækkende med omkring 220 forretninger over hele Danmark og er samtidig en af landets største ejendomsmæglerkæder.

Brugeren er i centrum

– Brugerne er meget mere digitale i dag end tidligere. Vi ved, at smartphones i stigende grad bliver den foretrukne skærm. Samtidig så vi en oplagt mulighed for at udnytte det potentiale for dialog, som smartphones giver, siger Brand Manager i Nybolig, Lara Såby Nørgaard.

Hun peger på, at mange bruger deres smartphone, når de går på boligjagt. Derfor var det oplagt at lave en app, som hjælper boligejere, som skal fra en bolig til en anden, med et meget centralt spørgsmål i den forbindelse: Hvad kan de få for deres nuværende bolig?

– Vi ved, at markedsføringen går mere og mere væk fra den traditionelle push-tankegang. Og med BoligVærdi-app’en har vi netop tænkt i et pull-drevet værktøj, der tager udgangspunkt i brugerens behov. BoligVærdi-app’en er en digital satsning, hvor vi rammer brugerne med koncepter og tools, der understøtter kunderejsen og guider brugeren fra drøm til virkelighed, forklarer Lara Såby Nørgaard.

BoligVærdi-app’en er udviklet i samarbejde med WDP og Molamil, og kan downloades i både App Store og Google Play.

Se mere om app’en i filmen herunder.